• Monday

    LUKKET

  • Tuesday

    9.00 - 17.00

  • Wednesday

    9.00 - 17.00

  • Thursday

    9.00 - 17.00

  • Friday

    9.00 - 17.00

  • Saturday

    LUKKET

  • Sunday

    LUKKET

Image Alt

Need To Know

VEDLIGEHOLD:

Dine Hårfine Hair Extensions har brug for at blive genplaceret/ oprykket ca. hver 6 - 8 uge, afhængig af, hvor hurtigt dit eget hår gror.

Her får du lavet en ny håndvævet kant/fletning, da det er groet for langt ud. Jeg tager håret forsigtigt af, løsner den gamle fletning, fletter en ny fletning og syer håret på igen. Præcis som første gang du var hos mig - det eneste, som bliver genbrugt, er de baner Hair Extensions, som du købte første gang du var hos mig. D.v.s. du kun betaler for genplaceringen og denne er altid inkl. klip af spidser, så de altid holdes sunde. 

Book din tid i god tid - for at være på den sikre side.

 

BØRSTNING AF HÅRET ER VIGTIGT

Dine nye Hair Extensions hår skal forsigtigt udfriseres ved hjælp af en børste. Her anbefaler jeg en med svinepels og nylon i hovedbunden og en Detanglingbørste ude i længderne. Jeg har dem begge i salonen til salg.

Børst dit hår om morgenen, gerne i løbet af dagen, hvis det er nødvendigt, og vigtigst af alt, før du går i seng. Børst altid dit hår i sektioner. Start med at børste ude i længderne af håret og arbejd dig op til hovedbunden.

Når du går i seng, skal dine Hair Extensions flettes i en eller to store løse fletninger eller sættes op ovenpå hovedet i en ”Ananas”.  Formålet er at forhindre sammenfiltring og skader på dine fletninger/ vævekanter.

Et tip, der er meget sundt for både dine Hair extensions og dit eget hår, er at bruge et pudebetræk lavet af silke, satin eller mikrofiber. Det er mindre skadeligt og hjælper med at bevare fugten i dit hår mere end materialer som bomuld kan gøre.

 

VASK OG PLEJE:

Det anbefales at vaske dit hår to til tre gange om ugen, enten morgenen eller i løbet af dagen. Hvis du har brug for at vaske hår om aftenen, skal du sørge for, at dit hår er helt tørt helt ind til fletningerne/ vævekanterne før du går i seng.

Dit hår har brug for naturlige olier, der er en del af din krops egen kemi. Styling produkter indeholder ofte dårlige kemikalier, som vil forringe dit hårs kvalitet. Det er derfor vigtigt ikke at vaske håret for ofte og ikke bruge for mange hårde hårprodukter.  

Bor du i et område med hårdt vand, er det her særligt vigtigt, at du springer hårvask med shampoo over i selve Hair Extensionsene og udelukkende bruger balsam.
Af produkter har jeg testet og anbefaler derfor:

  • ACTYVA En eksklusiv Italiensk, økologisk serie som kan alt, hvad du har brug for. Jeg har hele serien i salonen og priserne er overkommelige. 

Hvis nødvendigt anvendes særlig hovedbundsshampoo, dog kun i hovedbunden.

Børst dit hår grundigt før vask og pleje ved hjælp af en børste med svinepels og nylon i hovedbunden og en Detangling-børste ude i længderne.

Gør først håret vådt med vand. Påfør shampoo ved at emulgere shampooen op i dine hænder, start med at vaske hovedbunden og lad forsigtigt fingrene glide ned over håret, hvis nødvendigt at vaske længderne, ellers kan du nøjes med at benytte conditioner i længderne.
Gnub ikke på fletningerne/vævekanterne – vær blid.

Skyl shampooen ud af håret, lad vandet løbe gennem dit hår fra toppen af hovedet og ned i længderne. Løft dit hår lidt op hvor fletningerne/ vævekanterne er, for at skylle shampooen helt ud. Tag dig god tid til det.

Når shampooen er skyllet grundigt ud, skal du bruge balsam fra fletningerne/ vævekanterne og ud igennem længderne. Brug en bred tandet kam med bløde afrundede tænder eller en Detangling-børste. Fordel balsam på denne måde. Skyl ikke balsam for grundigt ud af længderne - det skal stadig føles blødt.

Efter vask anbefaler jeg, at du bruger et leave-in produkt fra et af de ovenstående brands, sammen med Heatprotection-produkter.

Lad håret hænge løst efter vask, helst indtil det er tørt. Nænsom føn ved hovedbunden er også en mulighed.

 

BWT VAND OG BLØDGJORT VAND

Vand fra blødgøringssystemer kan ændre farven en smule på håret.

 

BRUG IKKE shampoo og balsammer som er:

  • Volumizing/ volumegivende
  • Til fint hår
  • Genopbyggende/ reparerende
  • Lilla/ Silver
  • Farvebomber/ hårkure med farve i
  • Indeholdende Silikone, Sulfater og parabener

UNDGÅ BRUG AF PRODUKTER INDEHOLDENDE:

  • Marokkansk olie
  • Alkohol

HÅNDKLÆDE

Jeg anbefaler, at du bruger Microfiber-håndklæde, de er friktionsfrie og vil ikke være så hårde ved dit hår som andre håndklæder. De vil faktisk gøre dit hår glattere og lægge skællaget ned. De er også gode at bruge på kroppen.

Når du håndklædetørrer dit hår, klem da forsigtigt det overskydende vand ud og benyt derefter et Microfiber-håndklæde. Hvis det er nødvendigt, kan du vikle håndklædet rundt om dit hoved, men gnub ikke håret og vend ej heller hovedet nedad for at rulle dit hår ind i håndklædet. På den måde skåner du fletningerne/ vævekanterne bedst muligt.

ANDRE PRODUKTER

Jeg anbefaler ikke, at du bruger andre produkter i dit hår, end dem jeg har testet. 

Har du brug for ekstra fylde i dit eget hår i toppen, anbefaler jeg, at du bruger en volumespray ved rødderne, dog kun i dit eget øverste hår.

Pas på med pulver og pulvertørshampooer, de kan øge muligheden for sammenfiltring i håret. Må dog gerne bruges ganske lidt i dit eget hår øverst, bare det ikke kommer i berøring med Hair extensionsene.

Mange spørger om tørshampoo er godt at bruge – tænk over, hvad 'Dry Shampoo'  gør –  den absorberer olien på hovedbunden og i håret! Al naturlig olie på dine Hair extensions vil desværre også blive absorberet, og dette kan forårsage at dine Hair extensions vil at tørre ud, hvilket kan forårsage kruset hår samt skade håret. Selvom det er en effektiv måde at få dit hår til at se friskt ud, kan det desværre ikke anbefales at du bruger tørshampoo i nærheden af dine Hair extensions.

Det er faktisk forvirrende, at det hedder shampoo, da det ikke er rengøring af dit hår, men i stedet absorberer og indkapsler olierne på dit hår og hovedbund. Pulveret vil blive på din hovedbund og i dit hår, indtil du vasker det ud igen.

Jeg er klar over, at vask og pleje, tørring og styling tager meget tid. Et tidsbesparende forslag er kun at vaske dit eget hår på toppen fra fletningerne/ vævekanterne og op. Saml dit lange hår i nakken og bøj hovedet lidt forover, for kun at vaske toppen.

 

FARVE ELLER TONING AF EXTENSIONS

Jeg bliver vi ofte spurgt, om det kan lade sig gøre at farve Hair extensions.
Da håret allerede er behandlet og farvet direkte fra producenten, og derfor allerede er kemisk ændret, kan det være vanskeligt at opnå ønskede resultater med farvning. Man vil ikke kunne regne med udfaldet, som man kan ved et ubehandlet hår.

Farvning af hår, vil føre til forkortet levetid af håret, og give en større tendens til sammenfiltring og udtørring. Her er ordentligt pleje bydende nødvendigt. Det er derfor på eget ansvar, hvis man forsøger sig med farvning af Hair extensions.

Toning er en mildere process, som mange har succes med. Her er det ligeledes nødvendigt med ekstra pleje. Denne form for farve er ligeledes på eget ansvar.

 

 

HOLDBARHEDEN OG PLEJE:

Jeg har udarbejdet en manual, som du kan hente i salonen. Og ellers kan du læse med her.

Håret er ægte hår, det vil derfor være meget individuelt, hvordan håret opfører sig og holdbarheden vil variere. Derfor anbefaler jeg, at du følger pasningsvejledingen grundigt, for at få længst mulig glæde af dit smukke hår.
Ydermere har extensionsene været igennnem en lang behandling inden du fik dem på - så jo bedre du kan behandle dem - jo længere holdbarhed.

Umiddelbart siger man, at holdbarheden er fra 3 mdr. helt op til 1 år. Gennemsnitligt, har de fleste glæde af deres hår i ca. 9 mdr., hvorefter de så skifter det ud. 

EN VIGTIG TING DU SKAL VIDE: Extensions kan påvirkes meget, at dit eget hårs tilstand. Så hvis dit eget hår er medtaget, og du vælger at få extensions i, kan det betyde en kortere levetid for dine extensions. Det skyldes at dine spidser højst sandsynligt er lidt "fiskekroge-agtige", denne slags modhager kan tage fat i skællaget på extensionsene og gøre dem krusede. Det kan højst sandsynligt afhjælpes med god pleje og vedligehold - men du skal vide det. Samtidig klipper jeg lidt af dine spidser hver gang de trænger, når du får oprykket dine extensions. Det er med i oprykningsprisen og holder dit eget hår sundt. 

Marven i kernen af hårstrået udtørres ved forkert pleje og forkerte produkter og bør derfor skiftes, hvis dette sker, så det ikke ødelægger dit eget hår.
Tænk på håret som et stykke silke, der skal passes og behandles med nænsomhed.

Holdbarheden forkortes også, hvis du vælger at farve eller tone det.
Sommer og vinter har også indvirkning på håret. I tilfælde af tørt hår anbefaler jeg, at du springer shampoo på extensions over, og nøjes med at bruge balsam.

Bor du i et område med hårdt vand, tilråder vi ekstra blød pleje. 

Håret kan med tiden ændre farve og blive lidt lysere, end da du fik det på. Det skyldes at håret er naturligt.

Jeg vil rådgive dig, så du vælger de rigtige produkter til dit hår, og dermed får allermest ud af dine nye fine Hair Extensions. Det er vigtigt, at du ikke benytter andre produkter end de anviste, hvis du ønsker længere holdbarhed på håret.

Mange kendisser bruger allerede Djarling Hair Extensions, bl.a. Sanne Salomonsen, Aura Dione, Julie Zangenberg, Tina Lund, Emillie de Forest og endnu flere.

Jeg håber, du også bliver glad for dit nye lækre hår.

Følg med på Facebook: Hårfin Odense og Instagram: haarfin_odense for inspiration og lækkerier!

 

UNDGÅ

  • At gå i seng med vådt hår
  • At lade håret flyde frit i vand, f.eks. i badekar
  • Toupering i extensionsene
  • Salt- og klorholdigt vand
  • At vaske dit hår med hovedet nedad - det vil få det til at filtre
  • At filtre rundt i håret ved vask - vask kun hovedbunden og brug conditioner i længderne
  • At vaske håret i for varmt vand. Slut gerne af med køligere vand - varme får hårstrået til at åbne sig, og et åbent hår er mindre modstandsdygtigt og mere tørt
  • At rive i håret - kan det ikke redes ud i fugtigt hår, vent da til det er mere tørt
  • At putte kemi i håret

 

VARME OG KULDE 

Som du uden tvivl har oplevet, tørrer vinterfrost og indendørs varme vores hud ud. Det udtørrer også dit hår og kan forårsage statisk elektricitet.

Ved vintertid er det altid godt at bruge kur sammen med eller i stedet for den almindelige balsam.
Hvis dit hår stadig har brug for mere fugt prøve følgende behandlinger.

Start en time eller to før vask og pleje af dit hår:

Lav din egen hårbehandling ved at blande hårkur sammen med økologisk Kokosolie (læs altid ingredienserne først for at sikre, at det er ren kokosolie). Påfør Kokosolie, som du har blandet med kuren ca. 5cm fra den fletningerne/ vævekanterne og helt ud til spidserne af håret.

Wrap dit hår i plastfolie/ VitaWrap og derefter i et mikrofiber-håndklæde for at undgå dryp. Brug en føntørrer til at varme det lidt op. Varmen vil få behandlingen til at trænge ind i håret mere effektivt. Fortsæt med shampoo og balsam som sædvanligt.

Dette kan gøres når som helst, at du føler, at dit hår kan have brug for noget ekstra kærlighed og fugt.

Hvis du følger den rådgivning, som jeg har foreslået her, vil du uden tvivl forlænge levetiden af dine Hair-extensions. Dette vil også gøre dit eget hår meget sundere!

VEJR, KURBADE, SAUNAER OG SVØMNING

Sommer, strand, sand og swimmingpools kan være fantastisk, bare ikke for hår - hverken dit eget eller Hair extensions, hvis ikke det er ordentligt beskyttet.

Sol, havvand, sand og klor fra svømmebassiner kan resultere i at håret filtrer og bliver tørt. De kan også lysne eller ændre hårfarven på dine Hair extensions. Men der er råd at hente:

Svømning

Hvis du svømmer regelmæssigt, anbefaler jeg, at du bærer en badehætte for at beskytte dit hår. Før svømning - gør da altid håret vådt med rent vand og tilføj balsam til Extensionshåret ca 5cm fra fletningen/vævekanten og ud til enderne af håret, flet det herefter og sæt badehætten ovenpå.

Hvis du ikke ønsker at bruge en badehætte, påfør på en smule balsam i vådt hår, og flet det eller clips det op på hovedet. Hold helst dit hår over vandet.

Ved at fugte dit hår med rent vand og anvende balsam vil det give en beskyttelse, som skaber en barriere mod kemikalier som klor eller havvand. Det vil også gøre, at dit hår fra ikke absorberer solcreme eller andre cremer fra dit ansigt og din krop.

Vask og plej dit hår så hurtigt som muligt, når du er færdig med at svømme.

Sol og strand

Brug helst en hat eller andet til at dække dit hår, når du er ude i solen. Dette vil forhindre solen i at udtørre dit hår og forhindre din hårfarve i at falme.

Spa og sauna

Hvis du skal i spa eller sauna, børste da dit hår helt ud. Flet det og sæt dit hår op i et kold fugtig mikrofiber-håndklæde. Eller påfør en smule balsam i vådt hår, og flet det eller clips det op på hovedet. Hold helst dit hår over vandet.

 

FØN, GLATTE- OG KRØLLEJERN

Håret føntørres grundigt men nænsomt ved fletningerne, så din hovedbund kan ånde, og så håret ikke filtrer sammen - afslut med kold luft. Håret tørres altid inden du går i seng, for at undgå at det filtrer sammen - gå ALDRIG i seng med vådt hår.

Undgå for høj varme - maks. 185 grader C, gerne køligere.

Invester i varmeværktøjer af bedre kvalitet, dette vil forlænge levetiden for dit hår.

Brug altid varmeværktøjer, såsom glatte- og krøllejern på en medium-lav til lav indstilling.

Brug altid varmebeskyttelse. Uden varmebeskyttelse skades dit hår hurtigt. Man kan ved forkert brug ødelægge et hår blot på en styling.

 

 

KRØLLEDE HAIR EXTENSIONS

Hvis du har Hair extensions med krøllet hår, skal disse behandles og plejes ligesom glatte Extensions. Til føntørring kan du bruge en diffuser.

Når dit hår er vådt, friser da håret igennem (som beskrevet tidligere). Klem det overskydende vand ud af håret ved hjælp af et mikrofiber-håndklæde for at bevare krøltegningen. Brug af mikrofiber-håndklæde vil beskytte dit hår.

Ved brug af diffuseren skal indstillingen være på medium til lav varme. Saml længderne af håret op i diffuseren og hold håret inde i denne. Læg hovedet på skrå. Undgå at vende hovedet nedad, for fletningerne/ vævekanternes skyld.

 

 

 

 

TIL NATTEN

Første nat kan fletningerne være lidt ømme, da det er en ny stilling for dit hår at være i - bare rolig, det går snart over.

Det er forbudt at gå i seng med vådt/ halvvådt hår pga. risiko for sammenfiltring.

Flet gerne håret til natten, brug vores Krølle Pølle for at få lækre krøller, når du vågner næste morgen, helt uden varme, eller sæt det på toppen af hovedet i en "ananas", hvis muligt - SOV GODT!